Refusionspolitik

Returnering og refusion – onlinekøb

Nedenstående vilkår for returnering, fortrydelse og refusion gælder udelukkende for køb foretaget via vores webshop (fjernsalg).

Vilkårene gælder ikke for:

  • køb foretaget ved fysisk fremmøde
  • køb foretaget ved afhentning og betaling på lager
  • køb foretaget efter særskilt aftale
  • køb foretaget uden for webshoppen

Ved køb uden for webshoppen gælder de vilkår, som er oplyst i forbindelse med handlen samt ufravigelig lovgivning.


Skader og problemer (onlinekøb)

Når du modtager din ordre købt via vores webshop, beder vi dig kontrollere varen, inden den tages i brug. Hvis varen er beskadiget, defekt, eller hvis du har modtaget en forkert vare eller et forkert antal, bedes du kontakte os hurtigst muligt, så vi kan vurdere sagen og finde en løsning.

Hvad skal du reagere på?

  • Fragtskader
  • Forkert(e) produkt(er) eller antal
  • Defekter på produktet

1. Fragtskader

Ved modtagelse af pakken (løbehjul og større forsendelser)

Kontrollér venligst, om emballagen har synlige tegn på fragtskader.

Det er normalt, at emballage kan bære præg af transport og håndtering, såsom mindre trykmærker, ridser eller små huller. Emballagens type og beskyttelsesniveau varierer afhængigt af produktet. Flere varer er dobbeltindpakket og beskyttet med formstøbt flamingo for at minimere risikoen for transportskader.

Hvis du vurderer, at emballagen har skader, som kan have påvirket indholdet, anbefaler vi, at du gør chaufføren opmærksom på dette ved levering og beder om, at skaden noteres eller dokumenteres. Vi anbefaler samtidig, at du selv tager billeder til dokumentation.

Efter levering

Åbn emballagen hurtigst muligt og kontrollér indholdet.

Vi anbefaler, at åbning af emballagen dokumenteres med billeder eller video, særligt hvis der er synlige skader på emballagen.

Hvis varen har lidt skade som følge af transport, bedes du kontakte os hurtigst muligt på info@KukirinRacing.dk.

Beskriv problemet så præcist som muligt og vedhæft relevant dokumentation (billeder og eventuel video).

Hvis varen er defekt, men ikke som følge af fragt, bedes du ligeledes kontakte os via samme e-mail med en tydelig beskrivelse og dokumentation.


Fortrydelsesret (14 dage – onlinekøb)

For onlinekøb via webshoppen har du som forbruger 14 dages fortrydelsesret i henhold til forbrugeraftaleloven.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en af dig angivet tredjemand (dog ikke transportøren) har fået varen i fysisk besiddelse.

Fortrydelsesretten gælder ikke ved køb foretaget ved fysisk fremmøde eller afhentning og betaling på lager.

For at gøre brug af fortrydelsesretten skal følgende være opfyldt:

  • Varen skal returneres i samme stand og mængde, som den blev modtaget
  • Varen må kun være håndteret i det omfang, der er nødvendigt for at fastslå dens art, egenskaber og funktion
  • Eventuel værdiforringelse som følge af håndtering, der går ud over dette, kan modregnes i refusionen
  • Købsdokumentation skal vedlægges

Fortrydelse skal meddeles skriftligt til info@KukirinRacing.dk senest 14 dage efter modtagelse af varen.

Oplys venligst:

  • At du ønsker at benytte fortrydelsesretten
  • Ordrenummer og vedhæftet købskvittering

Herefter oprettes der en retursag, og du vil blive kontaktet via e-mail inden for 1–2 arbejdsdage med yderligere instruktioner.


Returnering (onlinekøb)

Det påhviler dig som kunde at returnere varen uden opsætning og i forsvarlig emballage til den retur-adresse, som anvist i returinstruktionerne.

Da vores varer ofte afsendes fra lagre i andre EU-lande, kan returadressen være beliggende uden for Danmark, eksempelvis i Polen, Tyskland eller Frankrig. Returadressen vil dog altid være beliggende inden for EU.

Eventuelle omkostninger forbundet med returnering afholdes af kunden, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.


Refusioner (onlinekøb)

Når vi har modtaget og behandlet din returnerede vare, giver vi dig besked om, hvorvidt refusionen er godkendt.

Ved godkendelse tilbagebetales beløbet via den oprindelige betalingsmetode senest 14 dage efter, at vi har modtaget meddelelse om fortrydelse. Vi forbeholder os retten til at tilbageholde refusionen, indtil varen er modtaget retur, eller der er fremsendt dokumentation for returnering.

Bemærk, at der kan gå yderligere tid, før beløbet fremgår på din konto, afhængigt af din bank eller kortudsteder.

Hvis du ikke har modtaget din refusion senest 17 arbejdsdage efter godkendelse, er du velkommen til at kontakte os på info@KukirinRacing.dk

 

KuKirin Danmark ApS | Spelling Imports ApS